Om os

Boddum – Ydby Skytteforening startede helt tilbage i 1904

og er dermed en af landets ældste idrætsforeninger. Men

alderen til trods er Skytteforeningen stadig meget aktiv med

topmoderne skydeanlæg til 15, 50, 200 m gevær. Derudover

er der mulighed for, at deltage i terrænskydning også med gevær.

I alle skydeprogrammer er skytterne delt op i klasser, afhængig af

alder og kunnen.

Kammeratskabet og det sociale samvær, for hele familien,

har meget høj prioritet i Boddum – Ydby Skytteforening.

 

Skydning er en idræt for alle. Skydning fremmer fokus og

koncentrationsevne. Skydning er en meget billig idræt.

Foreningen har jakker og geværer som kan lånes.

 

Børne– og ungdomsarbejdet i skytteforeningen har en meget høj

prioritet. Som Junior og ungskytte har du mulighed for at deltage

i ”Projekt Ung”, hvor du en gang om måneden mødes med andre

unge fra kredsene i DDS THY-MORS til fælles træning og

socialt samvær. Hvert år deltager Boddum – Ydby Friskole i

samarbejde med skytteforeningen i skoleskydning.

 

I en lille forening som Boddum – Ydby skytteforening, med ca. 255

medlemmer, er det meget vigtigt, at vi kan trække på

medlemmernes frivillige og ulønnede arbejdskraft. Hvert år er der

praktiske opgaver at løse. Lige fra at bage kage til kaffen og til,

at vedligeholde bygninger. Det frivillige arbejde er også med til,

at værne om de gode rammer i foreningen, og skabe fællesskab.

 

Prøv at møde op, på en træningsdag/aften, med hele familien og

prøv skydning som idræt. Vi træner udendørs i sommerhalvåret på

Dovervej hver tirsdag aften fra kl. 18.00 til kl. ca. 21.00, og hver

lørdag fra kl. 13.00 til kl. ca. 15.00. Indendørs i vinterhalvåret

trænes der i Boddum-Ydby Skytte og Fritidscenter, tirsdag aften

fra kl. 18.30 til 21.00 og lørdag fra kl.13.00 til 15.00.